100
DANSK
3. Personlig sikkerhed
a. Det er vigtigt at være opmærksom, holde øje med, hvad man laver og bruge
el-værktøjet fornuftigt. Man bør ikke bruge maskinen, hvis man er træt, har nydt
alkohol eller er påvirket af medicin eller euforiserende stoffer.
Få sekunders uopmærksomhed ved brug af el-værktøjet kan føre til alvorlige
personskader.
b. Brug sikkerhedsudstyr. Brug altid beskyttelsesbriller.
Brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller
høreværn afhængigt af maskintype og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
c. Undgå utilsigtet igangsætning. Sørg for, at el-værktøjets afbryder er på off, før det
sluttes til strømmen.
Hvis man bærer el-værktøj med fingeren på afbryderen, eller hvis man slutter værktøjet
til strømmen, mens afbryderen er på on, er der risiko for ulykker.
d. Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgle, inden el-værktøjet tændes.
Et værktøj eller en nøgle, der efterlades i en roterende del i el-værktøjet, kan resultere
i personskader.
e. Overvurder ikke dig selv. Sørg for, at du altid har sikkert fodfæste og balance.
Det gør det nemmere at kontrollere el-værktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
f. Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker.
Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig.
Bevægelige dele kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
g. Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette
tilsluttes og benyttes korrekt.
Brug af dette udstyr nedsætter risikoen for personskader som følge af støv.
4. Brug og vedligeholdelse af el-værktøj
a. Undgå at overbelaste el-værktøjet. Brug altid det rette el-værktøj til opgaven.
Med det rigtige el-værktøj udføres arbejdet lettere og sikrere inden for det angivne
effektområde.
b. Brug ikke el-værktøjet, hvis afbryderen er defekt.
El-værktøj, der ikke kan kontrolleres med afbryderen, er farligt og skal repareres.
c. Træk stikket ud af stikkontakten inden indstilling, tilbehørsudskiftning eller
opbevaring af el-værktøjet.
Disse sikkerhedsforanstaltninger reducerer risikoen for utilsigtet start af værktøjet.
d. Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der
ikke er fortrolige med el-værktøj, eller som ikke har gennemlæst disse instrukser,
benytte maskinen.