LK10
DANSK
115
Strømforsyningskrav
LK10 bruger 24V DC (@ maks. 250 mA), der leveres via tilslutningskablet fra din KP10 Keypad. Der
er som sådan ikke nogen spænding i KP10, og det er som udgangspunkt sikkert at montere
enheden i områder, hvor det kun er tilladt at montere udstyr med ekstra lav spænding (ELV). Det er
dog vigtigt, at du altid kontrollerer gældende lovgivning for den påtænkte anvendelse og det
pågældende område.
Frontplader
LK10-frontpladesystemet er baseret på ‘Easy Clip’-modulstandarden og kan udskiftes med et bredt
udvalg af frontplader fra producenter som MK Electric, RPP etc., der opfylder denne standard. Hvis
du ønsker at montere en anden frontplade, kan den eksisterende LK10-frontplade udskiftes ved
forsigtigt at fjerne den og klikke en anden på i stedet.
Godkendelser
Dette produkt overholder de europæiske direktiver for lav spænding (2006/95/EC) og
elektromagnetisk kompatibilitet (89/336/EEC), når det anvendes og installeres i henhold
til denne brugervejledning. For at sikre fortsat overholdelse må dette produkt kun
anvendes sammen med ekstraudstyr fra Cambridge Audio, og service skal udføres af kvalificerede
serviceteknikere.
Den overstregede skraldespand med hjul er EU's symbol for indsamling af elektrisk og
elektronisk udstyr. Dette produkt indeholder elektrisk og elektronisk udstyr, der bør
genanvendes, genbruges og indsamles, og bør ikke smides ud med usorteret affald.
Returnér venligst enheden, eller kontakt den autoriserede forhandler, hvor du købte dette
produkt, hvis du vil vide mere.