3
DK
SÆRLIGE SIKKERHEDS-
FORSKRIFTER
• Anbring altid apparatet på et tørt, plant,
stabilt og varmebestandigt underlag med
god afstand til bordkanten.
• Anbring altid apparatet i sikker afstand fra
brændbare genstande såsom gardiner,
duge eller lignende.
• Apparatet må ikke placeres eller opbeva-
res i nærheden af andre varmekilder.
• Apparatet må ikke tildækkes.
• Apparatets flader bliver meget varme ved
brug. Undlad at berøre de varme flader, da
det kan medføre forbrændinger.
• Undlad at flytte apparatet, når det er i
brug.
• Vær opmærksom på, at apparatet stadig
er varmt et stykke tid efter, at du har sluk-
ket for det. Lad altid apparatet køle helt af,
før du stiller det væk.
• Glaslåget og den keramiske indsats må
ikke kommes i ovnen, mikrobølgeovnen,
fryseren eller stilles på en kogeplade.
• Den keramiske indsats må ikke udsættes
for pludselige temperaturskift. Hvis du
hælder koldt vand i den keramiske indsats,
når den er varm, kan den revne eller
sprænge!
• Lad glaslåget og den keramiske indsats
køle af inden rengøring med vand.
• På grund af produktionsmetoden er der
på undersiden af den keramiske indsats
et område, som ikke er glaseret. Dette
område er porøst og kan opsuge vand.
Derfor må den keramiske indsats ikke
nedsænkes i vand, og den skal tørres af
umiddelbart efter rengøring.
• Tænd ikke for apparatet, hvis den kera-
miske indsats er tom eller ikke er sat i
apparatet.
• Brug ikke apparatet, hvis glaslåget eller
den keramiske indsats er revnet eller
skåret.
FØR IBRUGTAGNING
• Fjern al emballage og alle transportmateri-
aler fra apparatet.
• Vask glaslåget og den keramiske indsats
med varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel,
og tør delene grundigt af.
• Sæt den keramiske indsats ned i appara-
tet.
Bemærk!
De første par gange, apparatet bruges, kan
der forekomme en smule røg eller lugt. Dette
er helt normalt, og røgen/lugten aftager hurtigt.
Sørg for god udluftning imens.
OM SLOW COOKING
Slow cooking er særligt velegnet til tilberedning
af billigere udskæringer såsom bov, bryst,
skank, grydestege, osso buco og lignende
sammen med rodfrugter og andre grøntsager,
da kødet bliver både saftigt og mørt ved den
lange tilberedning ved lav temperatur.
Nogle fødevarer er ikke egnede til slow cook-
ing. Tilsæt derfor først skaldyr, mælk, fløde og
pasta kort tid inden maden er færdig.