9
10. Varmemagasinets topplade (7) føres ind i styretapperne (8) bagerst, lægges på plads og fastlåses med
de 2 splitter (6).
11. Røgringen (4) monteres igen på toppen af varmemagasinets topplade med de 3 skruer (5).
12. Brændeovnens topplade (3) placeres på beslagene (13) og skrues fast igen med de 4 stk. skuer (2), 2
stk. i hver side.
13. Brændeovnens ene side (1) placeres på styretapperne på brændeovnens bundplade og trykkes let ind mod
brændeovnen. Løft siden op og tryk den let indad, til den falder i hak. Gentag med den anden side.
Tilslutning til skorsten
Alle ovne i serien har både røgafgang bagud og ovenud og kan tilsluttes en godkendt stålskorsten ovenud,
eller direkte bagud til en skorsten.
Lodret snit i røgkanal (Tegning B og C):
B: Røgafgang ovenud
C: Røgafgang bagud
• Stålskorsten (9).
• HWAM knærør (10). Passer indvendig i brændeovnens røgrørsstuds.
• Muret skorstensvange (11).
• Indmuret bøsning (12). Passer til røgrør.
• Vægroset (13). Skjuler reparation omkring murbøsning.
• Samling (14). Tætnes med pakningssnor.
• HWAM brændeovnens røgkanaler (15).
• Reguleringsspjæld i røgrør (16).
• Renselem (17).
Placering af løsdele
Inden brændeovnen tages i brug, skal man sikre sig, at alle løsdele er på plads.
Lodret snit af brændeovnen (Tegning B):
• Røghylde (5). Skal ligge på stålskinnen og på holderne i siderne.
• Røgledepladen (6) er i 2 dele. Hver halvdel er ophængt i en krog under toppladen. De to halvdele
stødes sammen i holderen på luftrøret. Når ovnen er installeret vrides transportsikringen af de to
ophængs-kroge ved hjælp af en tang eller en skruetrækker.
• Afdækningsplade (7). Anbringes oven på risten.
• Aftagelig bagplade (2), der skjuler automatikken. Skal altid være monteret, hvis ovnen står ind mod en
brændbar væg.
• Løst varmeskjold (8) under askeskuffe. Kan anvendes som låg, når askeskuffen tages ud for tømning.
Dækplade (Tegning D)
Din HWAM brændeovn bliver leveret med en løs dækplade til rysteristen. Det anbefales at dækpladen
altid anvendes. Dækpladen er en 3 mm jernplade. Den anbringes oven på rysteristen og skal forhindre, at
gløderne falder ned i askeskuffen. Dækpladen er løftet ca. 8 mm over risten, så den automatisk styrede
primære forbrændingsluft fordeles jævnt i brændkammerets bund.
Skorstenen
Skorstenen er brændeovnens motor og altafgørende for brændeovnens funktion. Skorstenstrækket giver
et undertryk i brændeovnen. Dette undertryk fjerner røgen fra brændeovnen, suger luft gennem spjæld
til det såkaldte rudeskyl, der holder ruden fri for sod, og suger luft ind gennem primært og sekundært
spjæld til forbrændingen.
Skorstenstrækket dannes ved temperaturforskellen inde i skorstenen og uden for skorstenen. Jo højere
temperaturen er inde i skorstenen, jo bedre bliver skorstenstrækket. Det er derfor altafgørende, at