Med Philips babytermometer kan du nøjagtigt og nemt tage barnets
temperatur. Babytermometeret er udviklet med henblik på barnets
sikkerhed, komfort, velbefindende og er derfor også beroligende for dig
selv. Det er en del af en komplet serie Philips Baby Care produkter.
Du bør læse denne vejledning omhyggeligt igennem, før du bruger
termometeret, og opbevare den et sted, så du hurtigt kan finde den igen.
Æsken indeholder tre dele:
- Et sut-termometer, så du præcist kan tage barnets temperatur.
Det er meget praktisk i brug, både for dig og dit barn.
- En almindelig sut, så barnet kan vænne sig til formen.
Du kan også bruge denne sut som almindelig sut.
- Et digitalt termometer med fleksibel spids, der måler barnets
kropstemperatur rektalt, hvis du vil være mere sikker.
Sørg for, at du følger sikkerhedsinstrukserne, når du bruger
termometrene, så barnet ikke kommer til skade.
Forskellige måder at bruge termometrene på
Den nemmeste måde at tage barnets temperatur er at bruge sut-
termometeret, som beskrevet i denne vejledning. Denne metode giver en
pålidelig indikation af barnets temperatur. Hvis du vil være ekstra sikker
(for eksempel hvis den først målte temperatur er over 38°C), kan du
bruge det digitale termometer med fleksibel spids og tage temperaturen i
anus (rektalt).Vær opmærksom på, at den målte temperatur i munden
almindeligvis er 0,5 til 1°C lavere end kroppens faktiske temperatur.
Børns temperatur
Et barns temperatur er almindeligvis mellem 36,5 og 37,5°C. Glem ikke,
at et barns temperatur kan variere med alderen, aktivitet, tidspunkt på
dagen osv. Glem heller ikke, at visse sygdomme ikke giver sig udslag i
feber og altså højere temperatur. Det er naturligvis ikke altid nok at tage
barnets temperatur, ofte må man også søge læge. Når du fortæller en
læge eller en sygeplejerske barnets temperatur, skal du også fortælle,
hvordan du har taget temperaturen.
Babytermometer
DK
67