10
Pure Music
Pure Music er en cloud-baseret on-demand abonnementstjeneste, hvor du har direkte adgang til
millionvis af musiknumre.
Med Pure Music kan du finde og afspille et ubegrænset antal musiknumre og albums på flere enheder,
herunder Pures store udvalg af trådløse musik- og radiosystemer, pc'er og Mac'er via webstedet Pure
Connect og smartphones, der kører den gratis Pure Connect-app.
Pure Music omfatter desuden Pure Tag, som er en unik gratis taggingtjeneste, du kan bruge til at
identificere radio og on-demand-lydspor på din Evoke Flow og bogmærke dem, så du nemt kan finde
dem igen. Med et Pure Music-abonnement kan du afspille taggede lydspor på alle dine trådløse Pure
musik- og radiosystemer og bruge den effektive søgefunktion på webstedet Pure Connect til at finde
og lytte til andre lydspor af samme kunstner, lytte til relaterede podcast og opleve musik fra kunstnere i
samme genre.
Du kan også bruge webstedet Pure Connect til at organisere lydspor eller album ved at trække og slippe
dem til afspilningslister, som er synkroniseret på tværs af alle dine Pure Music-enheder. Du kan også dele
dine afspilningslister via Facebook og Twitter
Pure Music kan kun anvendes i visse lande. Find flere oplysninger på http://connect.pure.com.
Adgang til Pure Music på Evoke Flow
1. Tryk på Home, og vælg Pure Connect på skærmen med lydkilder.
2. Drej og tryk på drejeknappen Select (Vælg) for at vælge Pure Music.
3. Drej på drejeknappen Select (Vælg), og tryk for at vælge en af følgende indstillinger:
My Tracks (Mine lydspor): Vælg denne indstilling for at åbne de lydspor, du har købt på Pure Connect.
Catalogue (Katalog): Vælg denne indstilling for at gennemse eller søge i hele Pure Music-kataloget på
din Evoke Flow.
By playlist (Efter afspilningsliste): Vælg denne indstilling for at lytte til afspilningslister, du har oprettet
på connect.pure.com.
Pure Tag
Tjenesten Pure Tag kan bruges til at identificere og købe lydspor, som afspilles på en DAB-, FM- eller
internetstation. Udover adgang til din favoritmusik opretter tjenesten Pure Tag automatisk et katalog over
musik af kunstnere inden for samme genre, som du måske kan lide, så du kan lytte til helt ny musik eller
genopdage gamle favoritnumre.
Bemærk! For at få adgang til dine taggede musiklister skal du logge på din Pure Connect-konto på
connect.pure.com.
1. Tryk på knappen Tag.
2. Evoke Flow identificerer navnet på den sang, der spilles, og du kan købe den (eller streame den,
hvis du har Pure Music).
Bemærk! For at du kan bruge tjenesten Evoke Flow skal din Sensia kobles til netværket, og du skal have
en Pure Connect-konto. Se page 9 for flere oplysninger om, hvordan du opretter en Pure Connect-
konto.