26
LAMMESPYD MED KORIANDERMYNTE YOGHURT (6 stk.)
• 500 g lammeskulder i tern, 1-2 cm store stykker
• 1 bundt frisk koriander
• 1 bundt frisk mynte
• 200 g græsk yoghurt
• 3 g paprika
• 3 g chilipulver
• 3 g stødt spidskommen
• Salt og sort peber, knust
• 6 spyd
Koriander, mynte, yoghurt, paprika, chili, spidskommen, salt og peber blandes sammen i en skål.
Lammestykkerne tilsættes og sørg for, at de er helt dækket af marinaden. De marinerede lammestykker
sættes på spyddene (træspyd skal lægges i vand 15 minutter inden brug. Marineres i køleskabet i mindst 2
timer. Tag spyddene ud af køleskabet 15-20 minutter inden tilberedning. Grillen forvarmes på indstilling 5.
Når grillen er opvarmet tilberedes spyddene, indtil der kun løber klar saft fra kødet.
MARINEREDE TIGERREJER (til 4 pers.)
• 20 tigerrejer, pillede
• ½ rød chili, skåret i små tern
• 5 g frisk ingefær, fint revet
• 1 limeblad, skåret i strimler
• 2 fed hvidløg, fint hakkede
• 20 ml sesamolie
• 15 ml lys sojasauce
• 15 ml sød chilisauce
• ¼ bundt frisk koriander, hakket
• Salt og peber
Mix alle ingredienserne sammen i en skål. Dæk skålen med film og lad det marinere i køleskabet i mindst 2
timer. Grillen forvarmes på indstilling 5. Når grillen er opvarmet hældes marinaden fra rejerne og de
lægges på grillen. Tilberedes på hver side i 2-3 minutter, indtil rejerne er lyserøde hele vejen igennem.
BURGERE AF SØDE KARTOFLER (8-10 stk.)
• 6 søde kartofler
• 150 g rasp
• 1 rød chili, skåret i små tern
• 1 rødløg, skåret i små tern
• 4 g stødt spidskommen
• 3 g stødt muskatblomme (mace)
• ½ bundt frisk koriander
• ½ citron, saft
• Salt og peber efter smag
Kartoflerne vaskes og prikkes med en gaffel. De lægges op en bageplade og bages i ovnen ved 180ºC,
indtil de er bløde. Lad kartoflerne køle lidt af. Derefter skæres de i halve og kartoffelkødet skrabes ud med
en ske. Kartoffelkødet blandes med alle de andre ingredienser i en skål. Kartoffelblandingen deles i otte
lige store portioner og formes til burgere. Lægges i køleskabet i 20 minutter. Grillen forvarmes på
indstilling 5. Når pladen er varm børstes den med en smule olie og burgene steges i 5-6 minutter på hver
side.