10
I kølemiddelkredsløbet frembringes de forskellige tem-
peraturer via en kompressor (2) og en ekspansionsven-
til (4), som befinder sig mellem fordamperen (1) og kon-
densatoren. Det dampformede kølemiddel strømmer fra
fordamperen (1) ind i kompressoren og komprimeres
dér. Derved stiger kølemiddeldampens tryk og tempera-
tur kraftigt. Efter denne proces strømmer det gennem
kondensatoren, hvor det afgiver sin varme til varmean-
lægsvandet via kondensering. Som væske strømmer det
til ekspansionsventilen, hvor det afspændes betydeligt,
hvorved det taber meget tryk og temperatur. Denne
temperatur er nu lavere end temperaturen i den brine
eller det vand, der strømmer gennem fordamperen (1).
Derved kan kølemidlet optage ny varme i fordamperen
(1) og fordamper igen og strømmer til kompressoren.
Kredsløbet starter forfra.
Hvis der er behov for det, kan den ekstra elopvarmning
tilkobles ved hjælp af den integrerede regulering.
For at forhindre, at der opstår kondensvand indvendigt i
varmepumpen, er varmekildekredsløbets og kølemiddel-
kredsløbets ledninger kuldeisoleret. Hvis der alligevel
dannes kondensvand, samles det i en kondensvandsbe-
holder (se fig. 4.5) og ledes ned under varmepumpen.
Der kan altså forekomme dråbedannelse under varme-
pumpen.
geoTHERM exclusiv varmepumpeudførelserne fra
Vaillant er udstyret med en ekstra kølefunktion for at
sørge for et behageligt køligt rumklima i Deres opholds-
rum i sommerdrift, ved høje udetemperaturer. Til det
formål er yderligere komponenter i varmepumpehydrau-
likken nødvendige. En ekstra mellemvarmeveksler, en
yderligere blandeventil og en ekstra skifteventil.
Til Vaillant varmepumperne med kølefunktion anvendes
princippet „passiv“ køling, hvor der uden kompressor-
drift og dermed uden drift af kølekredsen transporteres
varme fra rummene og ned i jorden, f.eks. via en gulvop-
varmning. Det varmeanlægsvand, som i fremløbet er
koldere end rumtemperaturen, optager varme fra rum-
mene og transporteres via varmekredspumpen til mel-
lemvarmeveksleren. Brinepumpen transporterer også
den koldere brine fra jorden til varmeveksleren, som
fungerer efter modstrømsprincippet. På den måde afgi-
ver det varmere varmeanlægsreturløb varme til det kol-
dere brinekredsløb, så brinen opvarmes nogle grader og
ledes ned i jorden igen. Det afkølede varmeanlægsfrem-
løb cirkulerer igen gennem gulvopvarmningens kredsløb,
hvor vandet igen kan optage varme fra omgivelserne.
Kredsløbet starter forfra.
Varmepumpen giver mulighed for at udelade bestemte
varmekredse (f.eks. badeværelse) fra kølefunktionen i
forbindelse med installationen ved at montere såkaldte
afspærringsventiler, som aktiveres af varmepumpen.
Få informationer af vvs-installatøren.
4.3 Automatiske ekstrafunktioner
Frostsikring
Reguleringen er udstyret med en frostsikringsfunktion.
Denne funktion sikrer, at varmeanlægget er frostsikret i
alle driftsmåder.
Når udetemperaturen falder til under en værdi på +3 °C,
fastsættes den indstillede sænkningstemperatur auto-
matisk for hver varmekreds.
Beholderfrostsikring
Denne funktion starter automatisk, hvis beholderens
faktiske temperatur falder til under 10 °C. Varmtvands-
beholderen opvarmes så til 15 °C. Denne funktion er
også, uafhængig af tidsprogrammer, aktiv i
driftsmåderne „Fra“ og „Auto“.
Kontrol af de eksterne følere
De nødvendige følere er fastlagt af den hydrauliske
grundkobling, der er angivet i forbindelse med den
første idrifttagning. Varmepumpen kontrollerer hele
tiden automatisk, om alle følere er installerede og
funktionsdygtige.
Sikring mod mangel på varmekredsvand
En analog trykføler overvåger en evt. mangel på vand
og kobler varmepumpen fra, hvis vandtrykket er lavere
end et manometertryk på 0,5 bar. Trykføleren kobler
varmepumpen til igen, når vandtrykket ligger over et
manometertryk på 0,7 bar.
Brinemangelsikring
En analog trykføler overvåger en evt. brinemangel og
kobler varmepumpen fra, hvis brinetrykket er lavere end
et manometertryk på 0,5 bar. Trykføleren kobler varme-
pumpen til igen, når brinetrykket ligger over et mano-
metertryk på 0,7 bar.
Beskyttelseskobling i gulvet
Hvis den fremløbstemperatur for varmeanlægget, der
måles i gulvvarmekredsen med føleren VF2, kontinuer-
ligt overskrider 50 °C i mere end to minutter, kobler
varmepumpen fra. Når varmeanlæggets fremløbstempe-
ratur igen falder til under 50 °C, kobler varmepumpen
automatisk til igen.
Registrering af vandovertryk
Hvis det målte vandtryk i varmekredsløbet er større end
2,9 bar, ses en fejlmelding på reguleringen (der kobles
ikke automatisk fra). Fejlmeldingen forsvinder, når tryk-
ket er faldet til under 2,7 bar.
4 Beskrivelse af udstyr og funktion
Betjeningsvejledning geoTHERM exclusiv VWS