7
Læs eventuelt mere om de danske regler i ”Bygningsreglement for småhuse” udgivet af Byggestyrelsen.
Brændeovnen kan tilsluttes en skorsten med flere påmonterede varmekilder.
2.4 Ekstern lufttilførsel
Alle brændeovne har brug for konstant tilførsel af luft for at sikre en ren og effektiv forbrænding. Dette er ofte
et problem i moderne energieffektive huse, som er meget tætte. Derfor er Aduro 12 udstyret med ekstern
lufttilførsel, hvor luften til forbrændingen tilføres udefra og direkte ind i brændeovnen. Aduro 12 kan tilføres
forbrændingsluft via en kanal udefra, som tilsluttes studsen under brændkammeret. Den luftmængde, der
bruges til forbrændingen, er ca. 25 m
3
/h.
Studsen på brændeovnen har en udvendig diameter på 78 mm, så vi anbefaler et rør med en diameter på 80
mm. Ved en rørføring på over en meter skal rørdiameteren øges til 100 mm, og en tilsvarende større
vægventil vælges. I varme rum skal kanalen kondensisoleres med 30 mm mineraluld, der udvendigt forsynes
med fugtspærre (byggeplast). I gennemføringen er det vigtigt at tætne mellem røret og væggen (alternativt
gulvet) med tætningsmasse. Brug eventuelt det komplette Aduro friskluft kit.
Brændeovnen er forberedt til, at røret med ekstern luft kan tages ud nederst bag på ovnen eller under ovnen
(se nedenstående illustration):
Ønsker du at bruge brændeovnen uden ekstern lufttilførsel, skal dækslet/udskæringen i bagpladen nederst
bag på brændeovnen knækkes af.