27
KROPSFEDT %-OMRÅDER FOR PIGER*
Alder Lav Optimal Moderat Høj
6 ≤14.4 14.5 - 23.0 23.1 - 26.1 ≥26.2
7 ≤14.9 15.0 - 24.5 24.6 - 27.9 ≥28.0
8 ≤15.3 15.4 - 26.0 26.1 - 29.6 ≥29.7
9 ≤15.7 15.8 - 27.2 27.3 - 31.1 ≥31.2
10 ≤16.0 16.1 - 28.2 28.3 - 32.1 ≥32.2
11 ≤16.1 16.2 - 28.8 28.9 - 32.7 ≥32.8
12 ≤16.1 16.2 - 29.1 29.2 - 33.0 ≥33.1
13 ≤16.1 16.2 - 29.4 29.5 - 33.2 ≥33.3
14 ≤16.0 16.1 - 29.6 29.7 - 33.5 ≥33.6
15 ≤15.7 15.8 - 29.9 30.0 - 33.7 ≥33.8
16 ≤15.5 15.6 - 30.1 30.2 - 34.0 ≥34.1
17 ≤15.1 15.2 - 30.1 30.2 - 34.3 ≥34.4
18 ≤14.7 14.8 - 30.8 30.9 - 34.7 ≥34.8
KROPSFEDT %-OMRÅDER FOR MÆND**
Alder Lav Optimal Moderat Høj
19 - 39 ≤8 8.1 - 19.9 20 - 24.9 ≥25
40 - 59 ≤11 11.1 - 21.9 22 - 27.9 ≥28
60+ ≤13 13.1 - 24.9 25 - 29.9 ≥30
KROPSFEDT %-OMRÅDER FOR KVINDER**
Alder Lav Optimal Moderat Høj
19 - 39 ≤21 21.1 - 32.9 33 - 38.9 ≥39
40 - 59 ≤23 23.1 - 33.9 34 - 39.9 ≥40
60+ ≤24 24.1 - 35.9 36 - 41.9 ≥42
*Kilde: Stammer fra: HD McCarthy , T J Cole, T Fry , SA Jebb & AM Pr entice: “Body fat reference curv es for
children” . International Journal of Obesity (2006) 0, 598–602.
**Kilde: Stammer fra: Dympna Gallagher , Steven B Heymsfield, Moonseong Heo, Susan A Jebb, Peter R
Murgatroy d & Yoichi Sakamo to:: “Healthy percentage body fat r anges: an approach for developing guidelines
based on body mass index1–3” . Am J Clin Nutr 2000;72:694–701.
Kropsfedt %-områderne er k un vejledende. Der bør altid indhentes pr ofessionel lægelig vejledning
inden man starter på diæt og motionsprogrammer .
MÅLING AF KROPSV AND – HVORFOR MÅLE DET? Kropsvand er den vigtigste
enkeltbestanddel i din kr opsvægt. Den står for mere end hal vdelen af din samlede
vægt og næsten to tredjedele af din magr e kropsmasse (overvejende muskler). V and
varetager en r ække vigtige funktioner i din krop.
Alle kroppens celler kan k un fungere ordentligt, h vis de har tilstrækkeligt med
vand. Det er uanset, om det dr ejer sig om celler i huden, kirtler , muskler eller et
hvilket som helst andet sted. V and spiller også en afgørende rolle i f orbindelse med
kroppens temper aturbalance. Den reguler es især ved svedafsondring.
Kombinationen af din vægt og fedtmåling kan godt se ud til at vær e “normal” , men dit
indtag af væske er måske ikke stort nok til at lev e et sundt liv.
NORMAL T SUNDT OMRÅDE FOR KROPS V ANDPROCENT
V ANDPROCENTOVERSIG T***
Fedtprocen tområde
Optimal total
vandprocentomr åde
Mænd
4 til 14% 70 til 63%
15 til 21% 63 til 57%
22 til 24% 57 til 55%
25 og derover 55 til 37%
Kvinder
4 til 20% 70 til 58%
21 til 29% 58 til 52%
30 til 32% 52 til 49%
33 og derover 49 til 37%
*** Kilde: Afledt af W ang & Deurenberg: “Hydr ation of fat-free body mass” . American Journal Clin Nutr
1999, 69 833-841.
For dem, der bruger atlet indstilling: bemærk at atleter kan have et laver e
kropsfedt omr åde og et højere krops vand område end vist herov er , afhængig
af deres type sport eller aktivitet. R esultaterne af kropsvandsmåling påvirk es
af forholdet mellem kropsfedt - og muskelmasse. Hvis kr opsfedtproportionen
er stor , og muskelmassepr oportionen er lille, vil der vær e en tendens til en lav
kropsvandspr oportion.
Det er vigtigt at huske, at målinger af f .eks. kropsvægt, kr opsfedt og kropsvand
er værktøjer , du kan bruge som et led i din sunde livsstil. Det er hel t normalt med
kortvarige udsving, og derfor f oreslår vi, at du noter er dine resultater o ver tid frem
for at fokuser e på målingen på en enkelt dag.
Kropsvand %-omr åderne er kun vejledende.
Der bør altid indhentes pr ofessionel lægelig assistance inden starten på diæt
og motionsprogr ammer .
HVORFOR BØR JEG KENDE MIN MUSKELMASSE? Ifølge American College of
Sports Medicine (ASCM) kan den rene muskelmasse falde med næsten 50 % fr a
20-års- til 90-års-alderen. Hvis du intet gør for at erstatte dette tab, vil du miste
muskelmasse og få mere f edtvæv . Det er også vigtigt at kende din muskelmasse,
når du taber dig. I hvile forbr ænder kroppen ca. 110 ekstra kalorier for hv er kilo
muskelmasse, du tager på. Der er flere for dele ved at øge sin muskelmasse, fx:
• Vende det fald i styrke, knogletæthed og muskelmasse, der følger med alder en
• Opretholde smidige led
• Styre vægttabet, når det kombineres med en sund diæt.
Dette produkt er kun ber egnet til hjemmebrug. Gr avide kvinder bør kun bruge
vægtfunktionen.
ADV ARSEL: Du må ikke anv ende dette produkt, hvis du har indoper eret
pacemaker eller andre lignende appar ater . Spørg din læge, hvis du er i tvivl.
HV AD BETYDER MIT KROPSMASSEINDEKS (BMI)? Kr opsmasseindeks (BMI) er et
vægt-for-højde-indek s, der normalt bruges til at klassificer e undervægt, overvægt
og fedme hos voksne. Denne vægt beregner din BMI-vær di for dig. BMI-kategorierne,
der er vist i skemaet og tabellen nedenfor , er anerkendt af WHO (W orld Health
Organisation) og kan bruges til at fortolke din BMI- værdi. Din kropsmasseindeks-
kategori kan identificeres ved hjælp af nedenstående tabel.
Kropsmasseindeks-
kategori
Kropsmasseindeks-
værdi betyder
Helbredsrisiko k un baseret på
kropsmasseindeks
<18.5 Under-vægtig Moderat
18.6 - 24.9 Normal Lav
25 - 29.9 Over-vægtig Moderat
30+ Fed Høj
VIGTIG T: Hvis skemaet/tabellen viser , at du er uden for ‘normalt’ sundt vægtområde,
skal du konsulter e din læge, før du gør noget som helst.
Kropsmasseindeks-klassifikationer er k un for voksne (over 20 år).
BASALSTOFSKIFTE (BMR) – HV AD BETYDER DET ? Dit basalstofskifte (BMR)
er et skøn af den energi (målt i kalorier), kroppen bruger i hvile på at opr etholde
sine normale funktioner . Dette uafbrudte arbejde udgør op til ca. 60-70 % af
kroppens kalorieforbrug og omfatter hjertets slag, åndedrættet og opr etholdelse
af kropstemper aturen. Dit basalstofskifte påvirk es af forskellige faktor er , herunder
alder , vægt, højde, køn, kost og motionsvaner .
SPØRGSMÅL OG SV AR
Præcis hv ordan bliver mit kr opsfedt og –vand målt? Denne Salter personvægt
anvender en målemetode, der kaldes bioimpedansanal yse (BIA).En ganske lille
strøm sendes gennem kroppen via fødderne og benene. Strømmen løber let gennem
det magre muskel væv , som har et højt væskeindhold, men ikke let gennem fedt.
Derfor kan muskelmængden bestemmes ved at måle kr oppens impedans (dvs. dens
modstand mod strømmen). P å baggrund heraf kan man så anslå mængden af fedt
og vand.
Hvad er værdien af den strøm, som passerer gennem mig, når målingen
foretages? Er det sikk ert? Strømmen er mindre end 1 mA, h vilket er meget lidt
og helt sikkert. Du vil ikke k unne føle det. Bemærk dog, at denne anor dning ikke bør
bruges af nogen med en intern elektronisk medicinsk anor dning, f .eks. en pacemak er ,
som forholdsregel mod afbrydelse af den pågældende anor dning.
Hvis jeg måler mit kropsfedt og - vand på forskellige tidspunkter på dagen, kan
det svinge ganske betr agteligt. Hvilken visning er den rigtige? Målingen af din
kropsfedtpr ocent svinger i takt med indholdet af vand i din krop, og vandindholdet
ændrer sig i løbet af dagen. Der findes intet rigtigt eller forkert tidspunkt på dagen at
foretage aflæsningen, men det er bedst at foretage målingerne r egelmæssigt på et
tidspunkt, hvor du mener , kroppen er normalt hydr eret. Undgå at aflæse efter at have
været i bad eller sauna, efter intensiv motion eller inden for 1-2 timer efter , at du har
drukket meget eller indtaget et måltid.
Min ven har en kropsf edtanalysator af et andet fabrikat. Da jeg brugte den,
opdagede jeg, at jeg fik en anden fedtpr ocentmåling. Hvor dan kan det være?
De forskellige kr opsfedtanalysator er foretager målinger på forsk ellige steder på
kroppen og bruger forsk ellige matematiske algoritmer til at beregne pr ocenten af
kropsfedt. Det bedste r åd er ikke at lave sammenligninger mellem det ene appar at
og det andet, men at bruge det samme apparat h ver gang til at holde øje med evt.
forandringer .
Hvordan f ortolker jeg mine målinger af kropsfedt - og –vandprocent? Der
henvises til kropsfedt - og –vandtabellerne, der medf ølger med produktet.
De vil vise, om målingen af din kropsf edt- og vandværdi falder indenf or en sund
kategori (i forhold til din alder og dit køn).
Hvad skal jeg gøre, h vis min måling af kropsfedt er meget ’høj’? En sund k ost,
et fornuftigt væskeindtag og en motionsplan kan nedsætte din kr opsfedtprocent. Du
bør altid få pr ofessionel vejledning, f .eks.fr a din læge, inden du begynder at følge
en eventuel plan.